Referencer

Vibeke Møller, Senior manager, Terminals & e-commerce Customer On-boarding and Maintenance

Nets A/S


Mit første møde med Annette var til et netværksmøde, hvor hun var foredragsholder. Hun fortalte om sin egen karriere med masser af input og inspiration om alt, der lykkedes, men også åbent og ærligt om de mindre heldige situationer, som hun havde fået sat sig selv i. Da Annette fortalte om hendes kollega, som var så glad for, at Annette var leder for kontoret, hvor de lige kunne ”orne” det hele, så jeg et spejlbillede af mig selv. Jeg er også ofte lederen, som ender i det resultatskabende for virksomheder, men lidt glemmer at vedligeholde mit eget netværk og få ledet op ad. Det har Annette været med til at åbne mine øjne for. Det betyder også, at jeg bliver en bedre leder ved at jeg får fokus på hele værdikæden og ikke kun optræder som leder for ”orne-centralen”. Annette er god til at bringe sine egne erfaringer ind i sin coaching. Det er tydeligt og værdifuldt, at hun har selv har været leder gennem mange år. Annette er også god til at få stillet skarpt på, hvad der er den faglige del af en udfordring, og hvor man skal forholde sig professionelt til det, som også kan ramme den personlige del – f.eks. ifm. fyringer i virksomheden. Sidst men ikke mindst  så er Annette ikke bange for at sige tingene lige ud. Så et coaching forløb med Annette byder også på det at blive udfordret.

Mette Nummelin, Application services, Sales & Commercial

Carlsberg GBS


Annette slår sine konkurrenter med flere længder indenfor kategorien personlig udvikling, fokus og mental robusthed. Annette arbejder målrettet, fokuseret og seriøst med den opgave hun har fået og er i stand til - på et højt professionelt niveau - at mixe teori, modeller og praktiske øvelser, med humor og højt energi niveau. Hun har en god kontakt med sine kursister/kunder og indrager dem aktivt. Provokerende? Ja! Men på den absolut fede måde - og hey, ellers kan du heller ikke vække folk, få dem til at tage ansvar og skabe forandringen. Den blivende forandring!

Louise Wichmann Agner, Manager Mechanics

LEGO


Jeg har både deltaget på Annettes Mental Robusthed workshop og brugt hende til sparring og som coach. Skal jeg sammenfatte mit udbytte i én sætning, så er det at Annette gør præcis hvad hun lover: Hun udvikler modige mellemledere. Annette formår at udvikle sine kunder til at handle både modigt men på samme tid holde fast i sine værdier og foretage de rigtige valg fremfor de nemme. Hun giver sine kunder teknikker og metoder til at styrke deres kommunikation og levere et krystalklart budskab. For mig har det været en fantastisk spændende og grænseudvidende rejse hvor jeg har udviklet mig markant både som menneske og som leder. Annette er altid knivskarp og hudløst ærlig – og samtidig empatisk og støttende. Dette giver den perfekte grobund for turde handle og gennemgå den forandring man ønsker.

Lars Poulsen, Manager Project department

Kosan Crisplant A/S


Jeg deltog I et coaching forløb for mellemledere bestående af 4 moduler med Annette Klausen Bengtsson. For mig som mellemleder har det virkelig ændret den måde jeg leder på, og fået mig til at tænke anderledes end jeg gjorde. Selve modulerne havde et meget indholdsrigt og relevant formål for mig som mellemleder, og Annette var enormt god til at formidle stoffet. For mig, var den store forskel på denne coaching, den måde som Annette formidlede modulerne på, hvor hun med baggrund i egne erfaringer altid kunne drage paralleller til "ægte cases" så man fik forbindelsen mellem teorien og den praktiske udførsel af jobbet som mellemleder. Udover den seriøsitet og professionalisme som Annette har, kunne man også altid får noget morsomt ind i coachingen, så tiden gik enormt hurtigt.