“Jeg mangler mandat.”
Det er en sætning, jeg hører ofte fra mellemledere. Og nogle gange er det rigtigt. Men lige så ofte er det mere komplekst.
Mange tror, at mandat udelukkende er noget, der bliver givet oppefra. Og ja, noget af det gør. Men mandat bliver i lige så høj grad skabt i praksis. I hverdagen, i de små beslutninger, i det, der bliver sagt og ikke mindst det, der ikke bliver ikke sagt. Og selvfølgelig I det, der bliver taget og ikke mindst i det, der ikke bliver taget.
Jeg ser ofte tre mønstre når det handler om mandat:
Mellemlederen, der går op og spørger om lov for ofte
Mellemlederen, der undgår at træffe beslutninger
Mellemlederen, der bliver overrulet, uden at tage det op
Når det sker begynder mandatet langsomt at glide. Og det kan mærkes af både medarbejderne, af kollegerne og af lederen selv.
Det der er vigtigt at forstå, er at mandat ikke kun handler om personen. Det handler også om konteksten. Hvor tydelig er organisationen? Hvor klare er beslutningsvejene? Hvor meget bliver der arbejdet med forventningsafstemning?
Her spiller organisationsforståelse en afgørende rolle. For hvis du ikke forstår, hvordan beslutninger faktisk bliver til, bliver det virkelig svært at navigere i dit eget mandat.
Hvis du som mellemleder oplever, at dit mandat er uklart, så er det værd at spørge dig selv om du har fået tydeliggjort dit mandat, så alle kan se og mærke det? Om du bruger mandatet konsekvent, eller om du nogle gange overlader mandatet til andre? Og ikke mindst, hvordan du reagerer når dit mandat bliver udfordret?
For hvis du ikke selv er opmærksom på, at holde fast i dit mandat, så skal der nok være nogen der overtager det for dig.