De fleste ledergrupper tror, at deres største udfordringer er strategiske. Det er de sjældent. Oftest ligger udfordringen et helt andet sted og langt mere lavpraktisk sted.
De fleste udfordringer jeg oplever handler nemlig om alt det, der ikke bliver sagt.
Du kender det sikkert. Stemningen er lidt tung. Du skal ikke helt sætte fingeren på det, men du mærker tydeligt, at noget er off. Kommentarer med små stikpiller bliver pakket ind i det fineste papir, så det er svært at opdage, hvad der i virkeligheden bliver sagt. Der er noget mellem flere personer i rummet, men ingen tager det op. I taler udenom, går videre i agendaen og håber, at det går over af sig selv.
Det gør det sjældent.
En stor del af de konflikter jeg ser, starter i misforståelser. Og det bliver bakket op af forskning, som siger at 80% af alle konflikter er baseret på en misforståelse.
Noget bliver sagt. Noget bliver hørt. Noget bliver tolket.
Og pludselig sidder to mennesker med hver deres version af virkeligheden. Når det ikke bliver talt igennem, vokser det og pludselig er hele gruppen påvirket af noget, der reelt er startet som en misforståelse.
Mange vil kalde det politisk tæft at navigere uden om konflikter. Jeg ser det helt anderledes. For mig er ægte politisk tæft i organisationer evnen til at forstå, hvornår noget skal adresseres og ikke mindst at have modet til at gøre det. På en måde, hvor folk kan være i det.
En ledergruppe er ikke bare en gruppe ledere. En ledergruppe sætter standarden for resten af organisationen. Hvis der er uklarhed, konflikter og usagte ting i toppen… så spreder det sig.
De ledergrupper, der fungerer bedst, er ikke dem uden konflikter. For relationer uden konflikter findes ikke. De ledergrupper der fungerer bedst, er dem der kan finde ud af at håndtere konflikterne. Det er dem, der kan tale om dem. Forstå dem. Og komme videre.
Det lyder lettere end det er, for de færreste mennesker er meget stærke i konflikter. Men alle kan heldigvis lære det.
2 Comments
Der er i virkeligheden 2 interessante diskussioner i dette felt. Den ene er psykologien og dynamikken i kommunikation. Det gælder både kommunikation mellem enkelt individer og kommunikation mellem og til grupper. Den anden diskussion er spørgsmålet om organisations struktur. Er den struktur vi har i øjeblikket, både på mikro-og makro- plan, den rigtige. Det der gennemsyrer vores eksisterende organisationer er den hierarkiske. Vi ønsker at lade os lede og tillægger visse mennesker særlige egenskaber, der gør dem egnet til det. Den første diskussion er den mest udbredte, faktisk uden sammenligning den mest udbredte. Den anden bliver der ikke rørt meget ved. Der synes at være en konsensus omkring nødvendigheden af hierarki, måske ligefrem en evolutionær naturlov. Mit synspunkt er at begge diskussioner er lige relevante. Såvel kommunikation som den strukturelle ramme den foregår i er vigtige elementer i udviklingen af effektive processer. Det gælder i virksomheder og det gælder i samfundsmodeller.
Tak for din kommentar og din refleksion.
Jeg er enig i, at vi typisk kommer til at forholde os primært til den første diskussion. Og jeg er også enig i, at der i den anden diskussion kan ligge flere årsager til konflikter, alene af den årsag, at hierakier kan udløse konflikter og ikke mindst forhindre konflikterne i at blive taget, hvis den psykologiske tryghed ikke er til stede.
Når det er sagt, så oplever jeg også konflikter – og konflikter, der ikke bliver håndterer – steder hvor hierakiet ikke er tilstede, eller i hvert fald er minimale. Så selvom jeg ikke tror at hieraki er en naturlov, så oplever jeg alligevel, at mennesker forsøger at finde i bestemte roller og hvis roller ikke tildeles officielt, så sker det uofficielt og dermed vil hierakier opstår helt automatisk.