Kære direktør: Derfor siger dine mellemledere ikke det, du har brug for at høre

Et spørgsmål jeg ofte hører direktører stille;

“Hvorfor siger mine mellemledere ikke noget?”

Det bliver sjældent sagt så direkte. Men det ligger i spørgsmålene:

“Hvorfor kommer det først op, når det er blevet et problem?”
“Hvorfor får jeg ikke den viden tidligere?”
“Hvorfor bliver jeg ikke bedre klædt på?”

Og selvom det oplagte svar er, at de selvfølgelig burde sige noget, så gør det det ikke altid. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det ikke føles helt så enkelt, som det lyder.

De holder ikke tilbage. De navigerer blot 

Jeg arbejder med mange mellemledere, der faktisk sidder med vigtig viden. Både om medarbejdere, om samarbejde og om hvor tingene begynder at knirke. Men når vi taler om, hvorfor de ikke bringer den viden videre op i systemet, kommer der nogle ret genkendelige svar:

“Jeg er ikke sikker på, det er det rigtige tidspunkt.”
“Jeg ved ikke, hvordan det bliver modtaget.”
“Jeg har sagt noget før, og det blev ikke rigtig taget ind.”

Så, det handler altså ikke om modvilje. Det handler i langt højere grad om en løbende vurdering af, hvad mellemlederen kan sige, hvornår mellemlederen kan sige det og hvordan det så bliver modtaget, når mellemlederen endelig siger de.

Prisen for stilhed

Det er ikke unaturligt at mellemledere filtrerer. Det er en af de ting jeg selv lærer dem at praktisere, fordi det er vigtigt at forstå, hvad, hvornår, hvor meget og hvordan viden og input skal formidles til chefen. Men det er en svær balance, for hvornår er det for lidt og hvornår er det for meget? Når mellemlederen begynder at filtrere for meget, sker der noget uheldigt.

Direktøren mister adgang til virkeligheden.

Ikke på en gang, men gradvist. Og jo længere direktøren kommer fra virkeligheden, så flere beslutningerne begynder at blive truffet på et tyndere grundlag. Samtidig vokser frustrationen hos mellemlederne, som ikke kan få beslutningerne til at give mening med den virkelighed de kan se.

Men beslutninger giver sjældent mening, hvis de træffes uden hele billedet.

Ledelse opad er nøglen

Noget af det vigtigste, jeg arbejder med, er at flytte forståelsen af, hvad det vil sige at lede opad. For mange mellemledere føles det som at blande sig, eller som om at er i gang med at kritisere. Det bliver farligt, fordi de er bange for at ødelægge relationen til deres direktør.

Men i praksis er ledelse opad noget helt andet. Det er strategisk samarbejde med chefen, som sikrer, at beslutninger bliver truffet på det bedst mulige grundlag.

Et spørgsmål til direktøren

Hvis du sidder som direktør, kan du stille dig selv et enkelt spørgsmål:

Får jeg hele billedet…eller får jeg det, mine mellemledere vurderer, jeg kan håndtere?

Der er en vigtig forskel. Og den forskel afgør kvaliteten af dine beslutninger.

Hvis du vurderer, at du ikke får hele billedet, så kan du med fordel spørge dig selv, om grunden til at dine mellemledere ikke kommer med alle de vigtige informationer. Den grund kan sagtens ligge hos mellemlederen. Men den kan også ligge hos dig og din evne til at tage mod informationer, som gør det mere eller mindre let for dine mellemledere, at aflevere informationer til dig.