Rigtige mænd træffer beslutninger med følelserne
November 26, 2016
“Nu bestemmer jeg”
November 26, 2016

Fordi du bare er én stor fed løgner, som finder på undskyldninger

(30.09.2014)

Da jeg var mellemleder blev jeg coachet af Mike. Ca 1 gang om måneden i en time. Mike var Amerikaner og ca. 100 år gammel (som alle der er over 70 er, når man selv er 30). Mike er en helt igennem no-bullshit type, og selvom han var hård og ubarmhjertig, var jeg vild med ham. For der var én ting jeg altid kunne regne med. Og det var at han altid sagde sandheden. Han levede efter mottoet “Don’t be nice, be helpful”. Og hjælpsom, det var han!

Jeg var så fascineret af Mike, at jeg lang tid før jeg overhovedet vidste, at jeg en dag kom til at sidde og coache ledere, sagde til en veninde “Når jeg bliver gammel, vil jeg være Mike”. Så jeg er åbenbart blevet gammel nu!

Mike var helt ekstremt god til at spotte bullshit. Så når jeg sad og klagede min nød over min chef, mine medarbejdere, kollegaer eller andre “hårde” ting, så spurgte han hvad jeg kunne gøre. I starten var mit svar ofte “Jeg kan ikke gøre noget, fordi xxxxxx”. Jeg havde altid lige en undskyldning på lager, som passede til lejligheden.

Men Mike accepterede ikke undskyldninger. En gang da jeg havde fortalt mine sædvanlige undskyldninger, afbrød han mig og sagde;

“Cry, cry, cry…you are just a cry-baby. All you do is sit there and make up excuses. And the worst part is, that they are all lies. You are basically just a big fat liar”.

Det tog mig lige et par sekunder at få samlet kæben op fra gulvet, og lagt ansigtet tilbage i de rette folder. Lige der var jeg ikke så vild med Mike alligevel. Hvis han synes at jeg var en stor fed løgner, så synes jeg at han var en stor fed idiot. Så kunne han lære det.

Men jeg er ret sikker på at han var ligeglad med hvad jeg synes om ham. Og jeg tror ikke han lærte noget. Det gjorde jeg til gengæld. Hans pointe var at trække mig ud af mine undskyldninger. Og det virkede. Mest fordi jeg ikke gad være hende der sad og opfandt løgnagtige undskyldninger. Så jeg fik travlt med at lægge en ny strategi.

Jeg blev opmærksom på at når jeg opfinder undskyldninger for mig selv, så fralægger jeg mig ansvaret og handlekraften. Og uden ansvar og handlekraft, er det umuligt at tage styring. Det er ret uhensigtsmæssigt for en leder.

Jeg blev også opmærksom på at de historier jeg gik og fortalte mig selv, i langt de fleste tilfælde slet ikke var sande. Det var overbevisninger jeg havde skabt, fordi de beskyttede mig mod noget jeg troede var ubehageligt. Jeg bryggede altså en løgnhistorie, for at undgå det jeg var bange for.

Selvom jeg godt ved hvordan det fungerer i dag, og hvorfor hjernen opfinder undskyldninger, så falder jeg stadig i. Jeg kan stadig overbevise mig selv om, at det er bedre at skrive et blog indlæg, end at ringe kanvas. Men sandheden er, at det er løgn. Det er ikke bedre. Det kan være lige så godt. Men jeg skal altså både skrive blog indlægget, og ringe kanvas. Når jeg hellere vil skrive blog indlægget, er det fordi jeg ikke udsætter mig for umiddelbar risiko for afvisning. Det gør jeg når jeg ringer kanvas. Her kan jeg bilde mig selv ind, at folk ikke gider tale med mig, at de vil råbe af mig, eller måske endda grine af mig. Og hvem gider dog udsætte sig selv for det? Så er det da langt bedre at sidde på sit trygge kontor, og skrive et blog indlæg.

Det er præcis hvad jeg oplever når jeg coacher mellemledere. At de vælger den mindst farlige løsning. De undgår at gøre det der skal gøres, fordi de har fortalt sig selv en historie om at det kan være farligt. Og de glemmer at stille spørgsmålstegn ved historien. De antager automatisk at den er sand.

Det gør du også! Og grunden til at jeg ved det er sandt, er fordi vi alle gør det!

Derfor vil jeg give dig et lille fif, som jeg bruger til mig selv, og til de mellemledere jeg hjælper.

Når der er noget du ikke får gjort, så lav en liste med alle årsagerne til at du ikke har fået gjort det. Nu har du din undskyldningsliste. Eller din bullshitliste, som jeg kalder den.

Udfor hver eneste undskyldning, skriver du hvad du i virkeligheden er bange for at der kan ske. Og hvad den virkelig årsag til at du ikke har fået det gjort, er.

Udfor den virkelige årsag – altså frygten – vurderer du – på en skala fra 1-10 – hvor sandsynligt det er, at det du frygter kommer til at ske.

Når du har vurderet risikoen til under 5, fjerner det noget af din frygt, og så kan du komme i gang, med det du ved du skal gøre.

Lav listen hver gang du opdager at du ikke får gjort det du skal gøre. Så undgår du at der en dag er én der står og kalder dig en stor fed løgner!

P.S.: Jeg er stadig vild med Mike!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.