Jeg sad for nylig med en mellemleder, der sagde noget, jeg hører ret ofte: “Jeg føler, at alt lander hos mig.” Hun sagde det ikke som en klage. Mere som en konstatering. Og når hun beskrev sin hverdag, gav det virkelig god mening. Hun løste problemer for sine medarbejdere. Hun ryddede op, når noget var gået galt. Hun tog ekstra opgaver ind, når der manglede hænder. Hun sørgede for, at tingene hang sammen. Hun var limen i afdelingen, hvilket gav hende en stolthed…….men også en træthed. Den usynlige grænse På et tidspunkt spurgte jeg hende: “Hvad sker der, hvis du ikke løser det?” Der blev stille. For det havde hun faktisk ikke rigtig undersøgt. Hun havde bare taget ansvaret…..for det er jo det “man gør”. Men det er der det ofte går galt for mellemlede. Der er en usynlig grænse mellem ansvar og overansvar. Ansvar er nødvendigt. Overansvar er det, der langsomt dræner både lederen og organisationen. Problemet er bare, at grænsen ikke altid er tydelig. For det føles jo rigtigt at tage ansvar. Det føles professionelt. Det føles som det, en god leder gør. Men det er ikke altid det, der er mest hjælpsomt. Når ansvar bliver en bjørnetjeneste Når mellemlederen tager for meget […]