ET LILLE SKUD MELLEMLEDERBRÆNDSTOF

November 26, 2016

“Nu bestemmer jeg”

(01.09.2014) Efter en enkelt samtale på chefens kontor, er alt ændret. Du er ikke længere én af de andre…men derimod deres leder. Pludselig er det dig der bestemmer. Og med den lille ændring, ændres alt. Fra at være den de andre taler med, bliver du den de andre taler om. Fra at kunne sidde ubemærket og passe dit arbejde, bliver alt hvad du gør nu observeret og vurderet. Når du siger noget bliver det tillagt alle mulige – og umulige – betydninger. Og når du ikke siger noget, sker det samme. Alt er ændret. Og du kan lige så godt erkende det, i stedet for at neglicere det. Når du bliver forfremmet internt og skal til at lede dine tidligere kollegaer, er der flere ting du skal være opmærksom på. Og her gælder det om at tage tyren ved hornene fra start. Så snart din udnævnelse er offentliggjort, skal du tage en individuel snak med dine medarbejdere. Men da du som ny leder aner du ikke hvad du går ind til, kan du ikke love dem noget som helst. Samtalen har udelukkende til formål at vise dine medarbejdere, at du vil lytte til dem og at du tager deres bekymringer, […]
November 26, 2016

Fordi du bare er én stor fed løgner, som finder på undskyldninger

(30.09.2014) Da jeg var mellemleder blev jeg coachet af Mike. Ca 1 gang om måneden i en time. Mike var Amerikaner og ca. 100 år gammel (som alle der er over 70 er, når man selv er 30). Mike er en helt igennem no-bullshit type, og selvom han var hård og ubarmhjertig, var jeg vild med ham. For der var én ting jeg altid kunne regne med. Og det var at han altid sagde sandheden. Han levede efter mottoet “Don’t be nice, be helpful”. Og hjælpsom, det var han! Jeg var så fascineret af Mike, at jeg lang tid før jeg overhovedet vidste, at jeg en dag kom til at sidde og coache ledere, sagde til en veninde “Når jeg bliver gammel, vil jeg være Mike”. Så jeg er åbenbart blevet gammel nu! Mike var helt ekstremt god til at spotte bullshit. Så når jeg sad og klagede min nød over min chef, mine medarbejdere, kollegaer eller andre “hårde” ting, så spurgte han hvad jeg kunne gøre. I starten var mit svar ofte “Jeg kan ikke gøre noget, fordi xxxxxx”. Jeg havde altid lige en undskyldning på lager, som passede til lejligheden. Men Mike accepterede ikke undskyldninger. En gang da […]
November 26, 2016

Mellemledere mistrives. Stadig.

(03.12.2014) Så er den gal igen. Mellemledere mistrives åbenbart. Og her fristes jeg til at indsætte et ‘stadig’, for det er jo ingen nyhed. De seneste par dage har du i flere Danske aviser, kunnet læse en oversættelse af en artikel bragt i Financial Times. Artiklen handler om en Amerikansk undersøgelse hvor tusindvis af medarbejdere er blevet spurgt, om de er interesserede i at blive forfremmet til mellemleder. Undersøgelsen viser at kun en tredjedel af de adspurgte var interesserede! Det var overraskende fordi man skulle tro at flere var interesseret i at blive leder. Og måske i særdeleshed i USA, som jo er mulighedernes land. Konklusionen på undersøgelsen er, at de færreste medarbejdere har lyst til at kaste sig ud i mellemlederrollen, fordi den rolle tydeligvis er svær. Det er der intet nyt i. Det er ikke uden grund at mellemledere kaldes “Lus mellem to negle”, og at de sjældent har meget at sige. De skal formidle beslutninger de ikke er enige i, og de har ofte en stor mænge arbejde de skal klare ved siden af deres lederrolle. De får en titel, en masse ekstra arbejde, men sjældent formelt ansvar. Til gengæld får de ofte hug fra både ledere, […]
April 16, 2016

En ordre er en ordre.

I disse tider hvor den coachende ledelsesstil, anerkendende ledelse og selvstyring er blevet målet for enhver leder med respekt for sig selv, er mange ledere i disse begrebers hellige navne, begyndt at give feedback i stedet for at give ordre. For det at give ordre er jo både gammeldags og demotiverende, når nu det “rigtige” er at motivere og coache sine medarbejdere til at se lyset selv. Desværre er det virkelig bøvlet at lede på den måde, fordi det ofte skaber utryghed i medarbejdergruppen, som er overladt til selv at regne retningen og svarene ud. Og måske. Bare måske…er det også medvirkende til stres? Jeg er overbevist om, at de fleste medarbejdere ville blive mere trygge og tilfredse, hvis deres ledere var mere klare i spyttet i forhold til forventninger. Jeg tror ikke de fleste medarbejdere hellere vil styre det hele selv. De vil have frihed under ansvar. Men frihed betyder ikke at de selv kan bestemme det meste. Det betyder at de kender retningen og rammerne. Og også hvad det forventes at de gør indenfor rammerne. Når de ved alt det, så kan de have stort råderum. For det er nemlig motiverende. Men det er ikke motiverende at rende […]