Et spørgsmål jeg ofte hører direktører stille; “Hvorfor siger mine mellemledere ikke noget?” Det bliver sjældent sagt så direkte. Men det ligger i spørgsmålene: “Hvorfor kommer det først op, når det er blevet et problem?”“Hvorfor får jeg ikke den viden tidligere?”“Hvorfor bliver jeg ikke bedre klædt på?” Og selvom det oplagte svar er, at de selvfølgelig burde sige noget, så gør det det ikke altid. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det ikke føles helt så enkelt, som det lyder. De holder ikke tilbage. De navigerer blot  Jeg arbejder med mange mellemledere, der faktisk sidder med vigtig viden. Både om medarbejdere, om samarbejde og om hvor tingene begynder at knirke. Men når vi taler om, hvorfor de ikke bringer den viden videre op i systemet, kommer der nogle ret genkendelige svar: “Jeg er ikke sikker på, det er det rigtige tidspunkt.”“Jeg ved ikke, hvordan det bliver modtaget.”“Jeg har sagt noget før, og det blev ikke rigtig taget ind.” Så, det handler altså ikke om modvilje. Det handler i langt højere grad om en løbende vurdering af, hvad mellemlederen kan sige, hvornår mellemlederen kan sige det og hvordan det så bliver modtaget, når mellemlederen endelig siger de. Prisen for stilhed Det er […]