ET LILLE SKUD MELLEMLEDERBRÆNDSTOF

May 12, 2026

Konflikter i ledergruppen og alt det, der ikke bliver sagt

De fleste ledergrupper tror, at deres største udfordringer er strategiske. Det er de sjældent. Oftest ligger udfordringen et helt andet sted og langt mere lavpraktisk sted. De fleste udfordringer jeg oplever handler nemlig om alt det, der ikke bliver sagt. Den stille konflikt Du kender det sikkert. Stemningen er lidt tung. Du skal ikke helt sætte fingeren på det, men du mærker tydeligt, at noget er off. Kommentarer med små stikpiller bliver pakket ind i det fineste papir, så det er svært at opdage, hvad der i virkeligheden bliver sagt. Der er noget mellem flere personer i rummet, men ingen tager det op. I taler udenom, går videre i agendaen og håber, at det går over af sig selv. Det gør det sjældent. Misforståelser vokser i stilhed En stor del af de konflikter jeg ser, starter i misforståelser. Og det bliver bakket op af forskning, som siger at 80% af alle konflikter er baseret på en misforståelse. Noget bliver sagt. Noget bliver hørt. Noget bliver tolket. Og pludselig sidder to mennesker med hver deres version af virkeligheden. Når det ikke bliver talt igennem, vokser det og pludselig er hele gruppen påvirket af noget, der reelt er startet som en misforståelse. Politisk tæft ….. […]
May 4, 2026

Kære direktør: Derfor siger dine mellemledere ikke det, du har brug for at høre

Et spørgsmål jeg ofte hører direktører stille; “Hvorfor siger mine mellemledere ikke noget?” Det bliver sjældent sagt så direkte. Men det ligger i spørgsmålene: “Hvorfor kommer det først op, når det er blevet et problem?”“Hvorfor får jeg ikke den viden tidligere?”“Hvorfor bliver jeg ikke bedre klædt på?” Og selvom det oplagte svar er, at de selvfølgelig burde sige noget, så gør det det ikke altid. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det ikke føles helt så enkelt, som det lyder. De holder ikke tilbage. De navigerer blot  Jeg arbejder med mange mellemledere, der faktisk sidder med vigtig viden. Både om medarbejdere, om samarbejde og om hvor tingene begynder at knirke. Men når vi taler om, hvorfor de ikke bringer den viden videre op i systemet, kommer der nogle ret genkendelige svar: “Jeg er ikke sikker på, det er det rigtige tidspunkt.”“Jeg ved ikke, hvordan det bliver modtaget.”“Jeg har sagt noget før, og det blev ikke rigtig taget ind.” Så, det handler altså ikke om modvilje. Det handler i langt højere grad om en løbende vurdering af, hvad mellemlederen kan sige, hvornår mellemlederen kan sige det og hvordan det så bliver modtaget, når mellemlederen endelig siger de. Prisen for stilhed Det er […]
April 27, 2026

Når mellemlederen tager “for meget” ansvar

Jeg sad for nylig med en mellemleder, der sagde noget, jeg hører ret ofte: “Jeg føler, at alt lander hos mig.” Hun sagde det ikke som en klage. Mere som en konstatering. Og når hun beskrev sin hverdag, gav det virkelig god mening. Hun løste problemer for sine medarbejdere. Hun ryddede op, når noget var gået galt. Hun tog ekstra opgaver ind, når der manglede hænder. Hun sørgede for, at tingene hang sammen. Hun var limen i afdelingen, hvilket gav hende en stolthed…….men også en træthed. Den usynlige grænse På et tidspunkt spurgte jeg hende: “Hvad sker der, hvis du ikke løser det?” Der blev stille. For det havde hun faktisk ikke rigtig undersøgt. Hun havde bare taget ansvaret…..for det er jo det “man gør”.  Men det er der det ofte går galt for mellemlede. Der er en usynlig grænse mellem ansvar og overansvar. Ansvar er nødvendigt. Overansvar er det, der langsomt dræner både lederen og organisationen. Problemet er bare, at grænsen ikke altid er tydelig. For det føles jo rigtigt at tage ansvar. Det føles professionelt. Det føles som det, en god leder gør. Men det er ikke altid det, der er mest hjælpsomt. Når ansvar bliver en bjørnetjeneste Når mellemlederen tager for meget […]
October 6, 2025

Når magten gør os uempatiske – og hvad du kan gøre ved det

Hvis du læste mit sidste indlæg om magt, (som du finder her )ved du allerede, hvad forskningen siger: magt ændrer vores hjerne. Det påvirker især de områder, der styrer empati – evnen til at sætte sig i andres sted. Og det forklarer meget af den opførsel, vi ser hos mennesker i magtfulde positioner. Det betyder ikke nødvendigvis, at uempatiske, selviske og grådige personer bliver ledere. Men det betyder, at alle kan risikere at opføre sig som en uempatisk idiot, når følelsen af magt først sætter ind. Når følelsen af magt tager over Det er følelsen af magt, der får mennesker til at føle sig hævet over andre. Til at tro, at deres tid, penge og behov er vigtigere end alles andres. Det er derfor, de magtfulde kører over selvom fodgængere står og venter. Det er derfor, de afbryder midt i en sætning. Det er derfor, de taler grimt til andre, gemmer penge i skattely – eller i værste fald udøver sexchikane. Forskningen afslører endda pudsige detaljer: magtfulde mennesker spiser ofte grimmere. De smasker, spilder og tygger højlydt – ganske enkelt fordi de ikke føler sig bundet af de samme sociale regler som andre. Og måske endnu mere overraskende: undersøgelser viser, […]
October 6, 2025

Magtens grimme ansigt – hvorfor ledere skal passe på

Magt. Et ord, der kan få skuldrene til at spænde og stemmerne til at skærpes. De fleste af os forbinder det med noget negativt: diktatoriske chefer, manipulation og arrogance. Men magt er også et uundgåeligt vilkår i ledelse. Du har magt som leder. Din chef har magt over dig. Punktum. Spørgsmålet er derfor ikke, om magt findes, men hvordan du forvalter den. Når magt forfører Den tyske sociolog Max Weber definerede magt som evnen til at få sin vilje igennem – også når andre modsætter sig. Og her ligger kernen: magt kan bruges til at skabe retning og resultater, men den kan også misbruges. Forskning viser, at følelsen af magt faktisk ændrer hjernen. Når du føler dig magtfuld, falder aktiviteten i de områder, der styrer empati. Med andre ord: jo mere magt, du oplever, desto sværere får du ved at aflæse og forstå andre menneskers følelser. Det er ikke kun teori – forsøg bekræfter det igen og igen. I det berømte “Cookie Monster Study” endte de udpegede ledere oftere med at spise den sidste småkage – blot fordi de følte sig mere berettiget. I et matadorspil fik tilfældige spillere urimelige fordele. Kort tid efter begyndte de at opføre sig mere […]
September 29, 2025

Nøglen til mere indflydelse

Nogle mennesker har det bare i sig. De træder ind i et rum, og bang – alle lytter. De har en naturlig evne til at få indflydelse. Og så er der os andre, der kan føle, at det næsten er umuligt. Men her er den gode nyhed: Indflydelse er ikke kun noget, du er født med. Det er en kompetence, du kan lære – og øve dig i, præcis som du kan lære at køre bil, lave croissanter eller stå på paddleboard uden at falde i vandet. Hvis du vil lede opad – og det vil du – så er indflydelse et af de vigtige hjul at skrue på. Så lad os kigge på de vigtigste nøgler til at opbygge mere indflydelse. 1. Karisma – kunsten at få andre til at føle sig godt tilpas Studier fra MIT viser, at vi ikke husker folk for det, de siger – men for hvordan de får os til at føle. Det er derfor karismatiske mennesker har en fordel. De er nærværende. De hviler i sig selv. De kan lide sig selv – ikke på en selvfed måde, men på en rolig, “jeg har det fint med, hvem jeg er”-måde. Og det smitter. […]